Er du en dygtig og vedholdende sælger, som nægter at give op?

Så har vi brug for dig – læs videre nedenfor og hør mere om et spændende jobperspektiv hos imedier.

imedier gennemfører salg af individuelle licensbaserede medieløsninger for stærke nichemedier, til online og mobile platforme. Medierne er til for det danske og internationale erhvervsliv.

imedier er i en stærk udvikling, og derfor har vi brug for dig, som vil og kan skabe resultater for vores kunder.

Dine arbejdsopgaver:

  • Salg af licensbaserede løsninger til kunder på flere af vores medier.
  • Medvirke til udvælgelse af målgrupper for salget.
  • Produkt- og salgsansvarlig på udvalgte medier.
  • Opfølgning på løsningerne til kunderne.
  • Udvikle og pleje de nuværende kunder i porteføljen.
  • Være med til at skabe en energifyldt og positiv atmosfære – hver dag.

Vi forventer, at du:

  • Allerede har salgserfaring og er vant til kundekontakt, måske detailhandel eller ét af servicefagene?
  • Meget gerne erfaring med salg til medier fra tidligere eller lignende ansættelser, dog ikke et krav.
  • Er kreativ og kan tænke i løsninger til gavn for os og vores kunder.
  • Er selvkørende, med et stort drive, og samtidigt kan arbejde i et team.
  • Er stærk og klar i kommunikationen på telefon og mail.

På det personlige plan leder vi efter en person, som indeholder en målrettethed ud over det sædvanlige - én som andre kan blive inspirereret af.

Du er med andre ord selvstændig og vedholdende, og du tror på dig selv.

Vi tilbyder dig:

  • En attraktiv arbejdsplads i medieverdenen, med rig mulighed for personlig og faglig udvikling ved indsigt i mange brancher, samt tæt sparring.
  • Et spændende job, hvor du har stor mulighed for selv at præge hverdagen og tage ansvar.
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og mange dygtige kollegaer.
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, firmatelefon, computer, mulighed for frokostordning mv.

Vil du vide mere om stillingen eller har du spørgsmål så kontakt Lars Braüner på 7171 74 33.

Ansøgning

Send en kort ansøgning samt CV til os senest den 19. juni, meget gerne før, da vi kører løbende samtaler til den rigtige kandidat er fundet.

Vi vil meget gerne have en ansættelse på plads 1. august 2017 eller 1. september 2017.

Send din ansøgning og dit cv snarest til ea@imedier.dk ”Account Manager” i emnefeltet.